Forslag til plantageplan

Vi skulle jo gerne lære noget af vores plantagebestræbelser. Derfor har vi prøvet at samle vores erfaringer i en modificeret plantningsplan.

I forhold til vores oprindelige plantningsplan fra modelplantagen vil vi foreslå en række ændringer, som vi også delvist har indarbejdet i vores nye 2007-2008-plantning.

Omlægning eller nyanlæg?
Det første spørgsmål der melder sig er om man skal omlægge en eksisterende plantage eller starte fra bunden? Svaret er entydigt at man bør starte fra bunden med en plantage på jord der i hvert fald har været æblefri i en årrække. Gamle, konventionelle plantager kan være så forurenede med giftstoffer at de bliver klassificeret som giftgrunde. Desuden vil de huse store mængder af skadedyr som giver den økologiske dyrkning en rigtig dårlig start. Det kan i reglen heller ikke lade sig gøre at dyrke de konventionelle sorter økologisk, da de ikke er modstandsdygtige for skurv og måske også har en alt for stor tilbøjelighed til at vekselbære. Endelig vil jorden nemt blive ramt at jordtræthed hvis den gamle plantage fældes og der plantes nye træer.

Plantagens placering og anlæg
Det anbefales altid at anlægge plantager hvor der er moderat lavt nedbør (fx under 650 mm), lav risiko for nattefrost (nær havet eller på et højtliggende område), gode læforhold samt mulighed for at placeer rækkerne i nord-syd-gående retning. Hertil vil vi gerne tilføje at en placering i et område med relativt stor biodiversitet er at foretrække.

Hvis fx vi havde anlagt æbletoften midt i det åbne agerlandskab skulle vi dels først have plantet læhegn, dels selv have oprette levesteder for alle de nyttedyr der er brug for. Noget af dette kan gøres relativt hurtigt ved anlæg af flerårige urtebræmmer til insekterne, men mindst lige så vigtigt er det at skabe levesteder for alle de småfugle, der bekæmper larver og voksne insekter i plantagen. Man skal naturligvis sætte redekasser op til mejserne, men ved at have skov og krat og gode levende hegn i nærheden får man en hel vifte af nyttige småfugle, især sangere, gratis stillet til rådighed. Et landskab med megen natur er at foretrække.

Jordbunden er vigtig. God, muldet jord er at foretrække hvorimod den meget lerede jord uden ordentligt humuslag og dræn (som vi desværre har på æbletoften) volder problemer. Årlig tilførsel af kompostjord er nok den bedste måde at forbedre jorden, dels fordi der tilføres struktur, dels fordi det øger den biologiske mangfoldighed i humuslaget.

Planteafstanden bør være større
Vi har oprindeligt plantet med 80 cm mellem hvert træ. Det giver det problem at nogle sorter vokser så kraftigt at grenene skal skæres væk før de har båret ordentligt. Fx bærer grenene på vore Holsteiner Cox ofte først i treårsalderen. Da er de mellem 120 og 180 cm lange og de fletter sig derfor fuldstændig ind i nabotræets grene og en større planteaftand ville være bedre.

Desuden bør planteafstanden samtænkes med valget af jordrenser. Vi bruger den billige og ret effektive Clemens jordhøvl (All round weeder Radius) som har en officiel mindsteafstand på 60 cm mellem træerne. I praksis har den imidlertid vanskeligheder ved at klare 80 cm plantning hvis jorden er meget leret som hos os. Andre, dyrere redskaber kan måske arbejde ved kortere plantningsafstand.

Vi foreslår at den generelle planteafstand øges til 100-120 cm. En svagtvoksende sort som Discovery kan eventuelt plantes med afstanden 80-100 cm.

Rækkeafstanden kan være større
Rækkeafstanden i vores plantage er 3,5 m. Vi anvender en ældre IH traktor med en hjulafstand på 180 cm. Det gør at vi har vanskeligt ved at komme ned i rækkerne hen over sommeren når træerne har skudt. Især er det vanskeligt ved kraftigt voksende sorter som Holsteiner Cox. Hvis man regner med at bruge standart traktor bør rækkeafstanden nok øges til 4 m. Ønsker man at købe en smal specialtraktor er de 3,5 m fint.

Sortsvalget skal justeres
Vi startede med Discovery, Aroma, Holsteiner Cox, Ingrid Marie og Elstar. Da vi har valgt slet ikke at sprøjte har vi måtte opgive Ingrid Marie (der efter vores mening heller ikke smagsmæssigt og holdbarhedsmæssigt lever på til de bedste nyere sorter). Ligeledes er Elstar for vanskelig at dyrke da den skal håndtyndes (hvilket er meget tidskrævende) og da den er ret modtagelig for skurv. Den er i princippet meget god at lagre men kun hvis den ikke har skurvpletter. Lagring af skurvede æbler giver dels genvækst af skurven til skimmelagrige plamager på skurvpletterne, dels fordamper æblet kraftigt gennem skurvpletterne og skrumper derfor for hurtigt.

Du skal i sortsvalget overveje om det direkte detailsalg eller engrossalg er det vigtigste. Vi satser overvejende på direkte salg til lokale forbrugere og via aftaler med storkøkkener mv. Derfor er vi meget afhængige af at have æbler kontinuert i hele sæsonen. Nedenstående forslag giver i Tirstrup modne æbler fra ca 15. august til efter jul. I det sydlige Danmark kan man nok starte et par uger tidligere.

Da der hele tiden kommer nye sorter til skal udvalget naturligvis justeres løbende. I dag (2009) foreslår vi som sommer-sorter Collina og Discovery. Som midtvejs-sorter Alkmene, Aroma (den røde varietet Amorosa) og Ahrista (Rubinola har tidligere været på vores liste men dens skurvresistens er nu brudt :-(, og den er yderst tvivlsom som økologisk sort). Som middel-sen sort Holsteiner Cox, der kan holde sig til december, mens de helt sene nye sorter kan være Angold eller Resista, der kan eftermodne til efter nytår. Vores erfaring er at Holsteiner Cox er den suverent lettest dyrkede sort og samtidig en af dem vores kunder er aller gladest for. En fordeling i forhold til sæson, håndtering, salg og ydelse kunne være:

Detail eller engros? Det er godt inden plantningen at overveje om æblerne overvejende skal sælges engros eller ved mere direkte salg (gårdbutik, torvesalg, udkørsel til skoler og kantiner, etc.). Ved engros salg er det ofte en fordel at producere få sorter i store mængder. Ved mere direkte salg er mange sorter spændende og man kan fx bruge skiftende sorter hver anden uge som et særligt salgsargument.

Urtebræmmer er gode men . . .
Urtebræmmerne skal give permanente levesteder for nytteinsekter og nyttesvampe. Ideen er god og nok især nødvendig hvis plantagen anlægges hvor biodiversiteten i forvejen er lav -- fx i et konventionelt agerlandskab. Man skal huske at afpasse valget af urter efter jordbunden. Næsten alle de urter vi oprindelige såede var efter tre år udkonkurreret af urter der kunne lide lerbund, fx agertidsel og brændenælde. Den oprindelige urteblanding med fx Cikorie og Stenkløver var bedst egnet til en mere mager bund.

Til fed bund kunne man overveje arter som Rejnfan, Merian, Vild Kørvel, Røllike, Kællingetand og Rød Kløver. Agertidsel og Brændenælde skal nok komme af sig selv.

Konklusion
Sortsvalget kan være Collina, Discovery, Alkmene, Aroma, Resista og Holsteiner Cox med hovedvægt på sidstnævnte. Der kan suppleres med Ahrista og Belle de Booskop.

Planteafstanden er 4 m mellem rækkerne og 100-120 cm mellem træerne, dog evt. 80-100 cm hos Discovery. Undersøg allerede ved plantagens anlæg hvilket renholdningsudstyr du vil anskaffe -- det kan have betydning for plantnings- og rækkeafstanden.

Alle rækker struktureres omkring en tråd-espalier på betonpæle med tyndere opbindingsstokke. Alle rækker vender nord-syd og udstyres med drypvanding.

Der anlægges kørebaner af svagtvoksende græs imellem rækkerne. Brug ikke nødvendigvis kløverblanding, da overskudskvælstof, der produceres af kløveren, kan fremme skurvangreb.

For hver 5-8 række indlægges en urtebræmme med flerårige urter, der trives på din jordbund. I nogle urtebræmmer plantes buske, fx hyld og rose, der tjener huser en pulje af bladlusefjender. Jo mindre biodiversitet (levende hegn, krat, skove, etc.), der er omkring plantagen, jo vigtigere er urtebræmmerne.

Der opsættes masser af mejse- og stærekasser. Husk at der skal bier til bestøvningen.

Det er en rigtig god ide hvis du allierer dig med nogle, der kender til opsætning af espalier og plantning af træer -- det sparer dig for en masse trælse fejltagelser. Du får også brug for hjælp til at lære at beskære spindeltræer.

Held og lykke fra æbletoften!

til forside